Hvis du er interesseret i at starte på at løbe, eller allerede løber, kommer der her nogle gode råd, der kan være med til at skabe de bedste forudsætninger for løbet.
Nogle tror fejlagtigt, at løb bare handler om at tage nogle slidte sportssko på, for så at sætte i løb. Men ved at følge nogle simple, men gode råd, kan træningen hurtigt blive mere motiverende og effektiv.
Her kommer der en række gode råd, som det er værd at tænke over inden løbet starter:
Vær realistisk med målet
Det er altid en god ting, at sætte sig nogle mål med et specifikt løb, eller ved den generelle løbetræning, som man står overfor. Når man skal opsætte disse mål, er det vigtigt at være realistisk omkring målsætningen. Ved at justere ambitionsniveauet og gøre det realistisk, er der større chance for at man opnår det. Dermed ikke sagt at man ikke må sætte ”overlæggeren” højt, men det er bare vigtigt ikke at sætte den urealistisk højt.
Hvis man går med tankerne om at starte på at løbe, er det vigtigt at tænke over, at det tager kroppen lang tid at vænne sig til at løbe. I starten af et løbeforløb vil kroppen ofte føles øm, og man er ligeledes mere udsat for skader i det første starten af træningsforløbet. Kroppen skal ganske enkelt vænne sig til den hårde fysiske træning, og det skal man lade det gøre. Det er derfor værd at lytte efter kroppens signaler, hvis man føler smerter, da det ofte er et tegn på at kroppen siger fra. Hold derfor pauser, og lad vær med at gå for hårdt til den fra start.
Valget af sko er altafgørende
Hvis man har intentioner om at skulle løbe regelmæssigt, stiller det krav til de sko man løber i. Mange tror fejlagtigt, at de bare kan hoppe i en par afdankede sportssko, og begynde løbetræningen. Det kan man også, men løbetræningen vil være mere effektiv og behagelig, hvis man køber sig nogle løbesko der kun løbes i, af en høj kvalitet.
Flere løbeskader skyldes dårligt fodtøj, så udover at skabe et mere effektivt og behageligt løb, vil man også mindske risikoen for skader under løbet. Det er muligt at indhente informationer om gode løbe sko under udstyr.
Flere butikker gør det muligt, at prøve deres løbesko direkte på et løbebånd. På den måde gøres det nemt at finde ud af om skoen passer, og føles behagelig imens man løber.
Drik rigeligt med vand op til og under løbet
Man hører om at folk bliver drillet, når de drikker meget væske under træning. Men dette er en kæmpe fejl, og man kan med sande sige til dem, at de skal sætte sig ned og være stille! Det er nemlig utrolig vigtigt at holde væskebalancen ved lige, især når man løbetræner.
Man kan nemlig tabe op til 2 liter væske for hver time man løber, hvilket understreger hvor vigtigt det er, at drikke både før og under løbet. Ydeevnen svækkes nemlig, hvis væskebeholdningen i kroppen bliver for lav, hvilket kan forebygges med indtag af vand.
Drik vand – ikke søde drikke
Det kan være fristende at udskifte vandet, med saftevand eller lignende inden træning. Mange tror at sukkeret i drikken giver et ekstra boost til løbet, hvilket er en fejl. Jovist giver sukker en øget energi, men undersøgelser viser samtidig, at mennesker ikke optager søde drikke i samme tempo som ved ganske almindelig vand. Energien er derfor værd at få på anden måde, end ved at udskifte vand med søde drikke.
Spist den rigtige kost
Det er som tidligere nævnt en god ting, at fylde energi depoterne på inden løbet går i gang. Det er dog vigtigt at holde sig til nogle gode tips, hvad angår madindtaget forud for træningen.
En vigtig faktor for løbet er ikke at spise helt op til, at man skal ud og løbe. Spis derfor det sidste måltid senest 90 minutter før løbet starter, og meget gerne før. Ved det sidste måltid er det en god ting, at holde sig til letfordøjelige kulhydrater, og minimalt indtag af protein. Oplagte spiser forud for et løb kunne eksempelvis bestå af en banan, rosiner, eller et stykke brød med en smule lyst kød.
Læs mere om gode tips til kosten under kategorien – kost
Find det rigtige løbetøj
Løbetøjet får dig desværre ikke til at løbe hurtigere, men det kan være med til at gøre det mere behageligt. En god løbejakke kan eksempelvis redde løbet, hvis man skal løbe i regnvejr eller i hård vind.
Løbetøj kan psykologisk, ligeledes gøre noget ved motivationen, da det er nemmere at opretholde motivationen, hvis man føler sig godt tilpas.
Der findes ufattelig mange forskellige slags løbetøj, og det er i den forbindelse vigtigt, at finde noget løbetøj der passer godt til de behov som efterspørges. Det vigtigste ved løbetøj er ikke at det ser smart ud, men at det opfylder de behov som efterspørges. Det kan anbefales at købe tøj der er vandafvisende, og af et let materiale, som ikke tynger under løbet.