Dine løbesko er måske de mest behagelige sko, du har. De er trods alt lavet til, at du kan hamre mange kilometers trail eller vej af uden, at du får skader eller ubehag.
Hvis din arbejdsplads ikke er striks med fodtøjet, kan det derfor være fristende at have løbesko også til dagligt.
Men hvordan er det nu lige med løbesko til den daglige drift?
Det ser vi på her:
Sandsynligvis intet problem
Du kan finde personer, der holder fast i, at løbesko kun er for løb. Dine fødder har ikke godt af altid at have støtte i hælen, og du risikerer at blive ”slap” af konstant at have løbesko på.
Det er dog de færreste fysioterapeuter og læger, der vil skrive under på den påstand.
Der er sandsynligvis intet problem i at have dine løbesko på til dagligt. Mest af alt minder det om et religionsspørgsmål – der er mange, der har en holdning, men de færreste er fysiologiske.
Der er dog en række gode grunde til ikke at have dine løbesko på til daglig uanset:
- Afhængigt af din arbejdsplads kan det forventes, du har pænere fodtøj på – eller måske sikkerhedsfodtøj, hvis du arbejder i byggeri. Arbejder du med liberalt erhverv, vil din chef næppe blive glad for at se dig i et par sneakers.
- Der er et vist ritual over at tage løbesko. Det ritual mister du, hvis du altid har dem på. At tage løbesko på er det første og sidste, du gør på din løbetur.
- Ved at bruge dem hele tiden, slider du også hurtigere dine løbesko op. Har du købt et par dyre løbesko tilpasset din fod og din måde at løbe på, så kan du bruge dem i flere år ved ikke at have dem på til daglig.
Som konklusion – Ja, du må sandsynligvis gerne have dine løbesko på til dagligt. Men der er flere gode grund til ikke at have det, ikke desto mindre. Jeg bruger kun mine løbesko til løb og i FitnessDK.