Tips til at løbe når man er over 50

Der er desværre ingen vej udenom, vi bliver bare alle ældre og det er noget, der kan mærkes på kroppen. Når man kommer lidt op i årene, så vil man hvert eneste år miste en ganske betragtelig del af sin muskelmasse og det kan være rigtigt svært at opretholde, selv hvis man er en rutineret løber.

Derfor er det vigtigt, at man udover at løbe sørger for at være opmærksom på faktorer, der kan have betydning for ens træning.

Løb kortere ture

Først og fremmest bør man måske skære lidt i længden på sine løbeture, så man kan skåne kroppen en smule, men det betyder dog ikke, at man ikke kan træne hårdt. Det handler primært om at gøre løbeturene kortere, men bedre. Så hvis man inkluderer lidt sprint og strækninger i høj intensitet på løbeturen, så vil man kunne mærke at man bibeholder den gode form, selvom alderen trykker lidt.

 

Husk opvarmningen

Det er af yderste vigtighed at man varmer godt op når man løbetræner og sørger for at strække grundigt ud bagefter, men det gælder i endnu højere grad for ældre løbere. Hvis man ikke sørger for at blive opvarmet og få strukket ud, så kan man risikere at få slemme smerter og endda skader, hvilket nok skal få sat en stopper for enhver træning. Så glem aldrig de basale ting, når det kommer til løb.

 

Styrketræning kan kompensere

I takt med at muskelmassen forringes, så kan det være en enormt god ide at øge mængden af styrketræning, så man kompenserer for det tabte. Generelt er mere styrketræning en af de ting der anbefales til ældre, uanset om man løber eller ej, for en god muskulatur er vigtigt for alle aspekter i livet, ikke kun til løbeturene. Der findes mange gode øvelser, der øger ens styrke, men som stadig er skånsomme. Spørg evt. i det lokale fitnesscenter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *